Hjælp Karsten til at vinde kampen mod cancer
Støtter du Karsten i hans kamp for at blive rask?
Fra starten af februar kører der en kampagne, som skal bidrage til, at Karsten kan fortsætte behandlingerne hos professor dr. Thomas Vogl i Frankfurt. Kort fortalt handler det om at betale 250 kroner ind på registreringsnummer 7110, kontonummer 14 27 806 (Sydbank). Hvis du opgiver dit navn og din adresse modtager du i løbet af nogle dage et mærkat, som den der er her på siden, i posten lige til at sætte på for eksempel bilruden.
Det er lykkedes at samle 31.549 kroner ind ved hjælp af kampagnen. Det samlede beløb, der er samlet ind, kan du se øverst til højre her på siden.
Kampagnen skydes i gang med en annonce i Jydske Vestkysten Haderslev, som tillige bringer en artikel om kampagnen og Karstens sygdom. Ved at klikke på linket herunder kan du læse alle artikler fra Jydske Vestkysten samt se annoncen.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at der er en lille misforståelse i artiklen fra den 1. februar. Canceren er samlet set reduceret med lidt over 76 procent, mens de 23 procent, der henvises til i artiklen er den mængde af canceren, der er forsvundet via behandlingerne i Frankfurt.
Artiklerne er her:
Artikel: 28. September
Artikel: 3. Januar
Artikel: 1. Februar
Artikel: Annonce
Artikel: DR SYD 8. Februar
Radio indslag: DR SYD 8. Februar
Du kan også donere penge på følgende konto:
Registreringsnummer 7110, kontonummer 14 27 806 (Sydbank). Swift: SYBKDK22, IBAN: DK 11 7110 000 14 27 806.
Alle bidrag modtages med stor tak.
Det samlede beløb, der er samlet ind indtil nu, vil blive opsummeret her på siden med jævne mellemrum; se øverst til højre. Det understreges, at beløbet ikke er lig med kontostanden, men viser det beløb, der er samlet ind totalt.
Ni kemobehandlinger på Odense Universitetshospital har gjort det af med en stor, stor del af canceren, men lige nu står jeg uden andet tilbud fra det danske sundhedssystem end kontrol-scanninger hver tredje måned.
Derfor skal jeg behandles med regional kemoterapi hos professor Thomas Vogl i Frankfurt.
Myndighederne herhjemme afviser, at der findes alternativer til den behandling, der er givet i Odense. Derfor skal jeg selv betale for behandlingen i Frankfurt; prisen pr. behandling ligger på omkring 3500 euro svarende til godt 26.000 danske kroner - penge som jeg ikke kan stampe op af jorden.
Første behandling i Frankfurt kostede 3463,87 euro (25.805,83 danske kroner, kurs 7,45). Anden behandling var en anelse dyrere, idet den kostede 3506,05 euro (26.120,07 danske kroner). Tredje behandling står indtil videre i 2656,65 euro (19.792,04 danske kroner), men jeg regner med, at der lander en regning eller to til i postkassen i nærmeste fremtid.
Foruden behandlingen har hver behandling kostet cirka 3000 kroner i rejse og ophold. Indtil videre er den samlede udgift alt i alt cirka 80.000 kroner.
Derfor beder jeg om din støtte til Foreningen til Støtte for Karsten Rung Nielsen.
Sådan hjælper du
Beløb indsamlet indtil nu:
72.684,65 kroner
Tak for din støtte
Sidste nyt
23. februar:
Som nævnt tidligere er det et problem for at få tilsendt de rigtige informationer - læs kontoudtog - så det er muligt at sende en takkehilsen og et mærkat til alle dem, der har ydet et bidrag. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at trods bøvlet, så kommer både takkehilsen og mærkat, men vær lidt tålmodige.
Jeg vil gerne takke for alle bidrag, der strømmer ind fra hele Jydske Vestkystens dækningsområde, men også fra "fjernere" egne som København.
15. februar:
Svaret på scanningen i Odense for to uger siden er, at canceren holder sig i ro. Billederne fra CT-scanningen fortæller, at der ikke er nogle forandringer i forhold til den sidste scanning i Odense, men det medfører en række spørgsmål: Hvordan kan man i Frankfurt se en reduktion, når man i Odense ser noget helt andet?
12. februar:
Har du lyst til at høre mere om, hvordan det er at leve med cancer? Så har du muligheden torsdag den 18. marts klokken 18.30, hvor jeg holder foredrag i Aabenraa. Det finder sted i Kræftrådgivningen Aabenraa, Nørreport 4, 1.
7. februar:
Jeg vil gerne takke for alle bidrag, der strømmer ind på indsamlingskontoen i forbindelse med kampagnen. Der er dog et lille problem: Vi har lovet, at alle, der betaler ind på kontoen modtager et mærkat, men det viser sig, at det er lidt mere bøvlet end først antaget at få Jeres adresser af Sydbank. Men vær tålmodig: Mærkatet kommer også til dig, men det tager blot nogle dage ekstra.
1. februar:
Jydske Vestkysten Haderslev bringer i dag artiklen om kampagnen, som dermed er skudt i gang. Til dem, der læser artiklen, som inden længe kan læses her på siden, vil jeg godt gøre opmærksom på, at der er en misforståelse i teksten. Canceren i min krop er reduceret med 23 procent, men det er via de tre behandlinger i Frankfurt. Samlet er tallet lidt over 76 procent.
Ellers er jeg blevet scannet i Odense i dag og venter nu spændt på svaret, som jeg får den 15. februar.
28. januar:
Gode nyheder: Jydske Vestkysten har valgt at støtte op om vores kampagne ved at forære os en halvsides annonce, der bringes i det samlede oplag på cirka 65.000 aviser medio kommende uge. Mærkaterne, den kan ses hjemmesidens forside, er på vej til trykkeriet, og journalisten fra JV Haderslev har været forbi i dag for at få sidste nye. Artiklen bringes mandag. Perfekt.
26. januar:
Det går fremad - både med bivirkninger og indsamling. Min rigtig gode ven, John Peters i Ribe, har fået den geniale ide at søsætte en kampagne med god hjælp fra Jydske Vestkystens annonceafdeling samt redaktionen her i Haderslev. Vi håber, at den én gang for alle gør det af med økonomiske åg og finansielle trængsler i forbindelse med indsamlingen.
Ellers er kroppen begyndt at fungere igen, selv om jeg stadig er noget tappet for energi. I dag har jeg været ude med Otto (hunden) to gange og skal lige om lidt af sted på en lille aftentur.
22. januar:
Jeg var forleden tirsdag i behandling i Frankfurt, og det har været en rigtig, rigtig strid omgang med bivirkninger, der virkelig har taget ved. Aldrig har jeg haft det så skidt, og faktisk er det først i dag, jeg har rejst mig fra sengen. Det startede med, at jeg brækkede mig voldsomt i lufthavnen i Frankfurt (heldigvis i en tom Aldipose) og fortsatte med kvalme, brækfornemmelser, smerter og absolut nul energi og om igen, indtil for et par timer siden.
Thomas Vogl er ikke noget sludrechatol. Jeg snakkede meget kort med ham torsdag morgen, og han nævner, at billederne viser en positiv udvikling, hvilket betyder at canceren er på retur.
Jeg opdaterer det samlede beløb, der er samlet ind i starten af næste uge.
15. januar:
Så er det fire dage til Frankfurt og behandling nummer tre med regional kemo. Forhåbentlig lønner investeringen sig, så turen hjem tirsdag dels bliver uden bivirkninger dels med mindre cancer indenbords.
7. januar 2010:
Vil du yde et bidrag til indsamlingen?
Lige nu ser økonomien omkring forløbet i Frankfurt temmelig uoverskuelig ud. Der ligger to ubetalte regninger på i alt 29.048,86 kroner (3904,05 euro). De stammer dels fra den første og dels fra den anden behandling, og det værste af alt er, at jeg ikke har pengene. Derfor vil alle bidrag varme utroligt meget nu, hvor datoen for den tredje behandling 19. januar nærmer sig.
Alle bidrag modtages med stor taknemmelighed.
18. december:
Nu hvor 2009 er på hæld, kan det være på sin plads at opsummere tiden siden 17. april sidste år, hvor jeg fik cancer-diagnosen:
Jeg er blevet stukket cirka 90 gange i forbindelse med blodtransfusioner, kemobehandlinger, blodprøver og så videre.
Jeg har fået 11 kemobehandlinger - ni skrappe på Odense Universitetshospital og to regionale hos professor dr. Vogl i Frankfurt.
Jeg har besøgt hospitalet i Odense over 20 gange - det betyder, at jeg har kørt over 4400 kilometer Haderslev - Odense retur.
Jeg har været i Frankfurt to gange. Tur retur giver det cirka 2900 kilometer.
Jeg har taget turen til akupunktur i Roslev - se www.foldberg.dk - omkring 20 gange. Det giver samlet en tur på cirka 8000 kilometer.
Hvad det offentlige har lagt ud på min behandling, ved jeg af gode grunde ikke, men af egen lomme har jeg brugt omkring 25.000 kroner plus behandlingerne i Frankfurt og rejserne derned samt køreturene til og fra Roslev.
Og så er der nogen, der siger, det er træls at være syg...
God jul og godt nytår til alle, der læser med her.
11. december:
Kære alle
Indtil videre er indsamlingen til Foreningen til Støtte for Karsten Rung Nielsen nået op på godt 35.000 kroner. Jeg snakkede med en projektchef i Kræftens Bekæmpelsen, der blandt andet er involveret i landsindsamlingen. Han betegnede resultatet som ”flot”. Og gode venner, der bare er på hele tiden, er allerede i gang med flere initiativer, der kan få summen til at stige. Sandsynligvis er der brug for omkring 150.000 kroner endnu til behandling og eventuel efterbehandling i Frankfurt.
God jul og godt nytår.
2. december:
18 procent.
Så meget er canceren i leveren reduceret efter to behandlinger i Frankfurt, og pilen peger i retning af en yderligere reduktion. Det skriver professor dr. Thomas Vogl i et af de to breve, som jeg i dag modtog fra Frankfurt.
I det andet oplyser han, at jeg har fået 9,95 milligram Mitomycin, 50,94 milligram Ciaplatin og knap 1,5 gram Gemcitabine. Det bliver man ikke klog af, men egentlig er det jo også ligegyldigt i og med, at det hjælper.
Uanset viser det, at behandlingen i Frankfurt hjælper, og lige nu er jeg i højeste grad klar til behandling nummer tre 19. januar.
27. november:
Og her sidder jeg så vel hjemme efter kemo-behandling nummer to i Frankfurt. Og bare så det er sagt, så holder bivirkningerne sig væk. Dem glemte vi åbenbart i Frankfurt, og det kan være godt det samme. Der har ingen kvalme eller træthed været siden behandlingen torsdag eftermiddag ved 2-tiden. Ifølge professor dr. Thomas Vogl står den på to behandlinger til i Frankfurt - den næste finder sted cirka medio januar. Samme Vogl hævder i øvrigt, at scanningerne i Frankfurt viser, at der er en forbedring, men det er lidt svært at vide, hvad jeg skal tro på - Odense eller Frankfurt?
Måske er det bedste bare at lade være med at undre sig og nyde tingene som de er her og nu?
23. november:
Så er spændingen udløst. Jeg har i dag fået svar på scanningen, der viser, at canceren er en bitte lille smule på retræte. Det kan skyldes kemo-behandlingen i Frankfurt, men også at de målinger, man foretager i på sygehuset i Odense ud fra scannings-billederne, er behæftet med en lille usikkerhed - akkurat som en politisk meningsmåling er det.
Og torsdag går turen til Frankfurt og en spændende behandling nummer to hos professor dr. Thomas Vogl.
9. november:
Scanningen i dag i Odense forløb uden nogen som helst problemer; bortset fra, at alle undersøgelser åbenbart var planlagt til i dag. I hvert fald var manglen på ledige p-pladser udtalt, og hvis alt inde på sygehuset kørte gnidningsfrit, havde p-vagten uden for en gylden dag...
Jeg havde tid klokken 11.00, kom for lidt over og var ude igen godt et kvarter senere. Nu venter vi spændt på svaret den 23. november.
6. november:
Kommende mandag går turen til Odense og den fjerde kontrol-scanning. Det mest spændende er svaret, men det får jeg først den 23. november og skulle gerne bekræfte mig i, at professor dr. Thomas Vogl har ret i, at canceren er på retur.
22. oktober:
Jeg har i dag fået første behandling hos professor dr. Thomas Vogl på Universitetsklinikken i Frankfurt. Tro det eller lade være, men allerede samme dag viste billederne fra scanningen, at behandlingen hjælper. Fedt, og jeg føler, at jeg igen er på vej mod målet: At blive helbredt.
Og hvorfor er ventertider et dansk begreb? Hele forløbet i Frankfurt varede mindre end otte timer, og på den tid var jeg igennem en MR-scanning, et indgreb med regional kemo-terapi, tre timers hvile/søvn og CT-scanning inden en afsluttende samtale med Thomas Vogl, der også brændte en CD med billeder af scanningen til at tage med hjem i lommen.
Et lignende forløb i det danske sundhedssystem havde formentlig varet flere uger. Forstå det den som kan.
Desuden fik jeg i Frankfurt vished for, at spiserøret nu er fri for cancer, mens der stadig sidder en knude i mavesækken og flere metastaser i leveren. Akkurat det har jeg ikke kunne få svar på i Odense. Hvorfor? Kan det skyldes, at man vælger den billigste - og dårligste - scanning på OUH i stedet for at komme patienten i møde og få styr på, hvor canceren sidder?
Det er ikke til at vide, men lige nu er det lige meget. Vi er overlykkelige for, at canceren igen får kamp til stregen og for, at der findes en læge, som kan hjælpe.
9. oktober:
Næste skridt på vejen mod helbredelse. 22. oktober går turen til professor Thomas Vogl i Frankfurt og behandling med regional kemoterapi.
16. septeber:
Hjælp Karsten til at blive behandlet i udlandet ved at donere penge på et af følgende kontonumre - alt afhængig af, hvor du bor:
I Danmark: Registreringsnummer 7110, kontonummer 142 78 06 (Sydbank). Swift: SYBKDK22, IBAN: DK 11 7110 000 14 27 806.
I Norge: Kontonummer 0540 83 91 050 (Postbanken).
I Tyskland: BLZ 215 20 100, kontonummer 10 10 28 95 28 (Union Bank).
2. september:
Endelig. Nu mangler der kun enkelte formaliteter, så er alt klart til at begynde at samle penge ind til videre behandling i udlandet; lige nu peger pilen mest i retning af Tyskland, hvor Thomas Vogl i Frankfurt med sin regionale kemoterapi er det mest oplagte sted. Ellers kan I snart læse min kommentar på Manchester Uniteds danske hjemmeside www.manutd.dk - klik på kommentar. Jeg skal levere én op til kampen mod City den 20. september og igen i slutningen af november. Måske skal jeg også holde foredrag. Jeg har i hvert fald givet Kræftens Bekæmpelse i Region Syddanmark tilbuddet om et foredrag om, hvordan man lever med cancer; her har man sendt dette videre til lokalforeningerne. Uanset bliver det en spændende udfordring, som aldrig er prøvet af før.
24. august:
Det var som forventet og håbet: Canceren holder sig fortsat i ro, fortalte lægen, da jeg i dag var i Odense for at få svar på den seneste scanning. Ingen ud- eller afvikling, og værdierne fra blodprøverne er perfekte. Det er bare om at kæmpe videre. Næste scanning finder sted i uge 46 med svar mandag den 23. november. Kommende tirsdag og onsdag står den på akupunktur hos Foldberg (se evt. www.foldberg.dk), og som vi har satset på i lang tid nu, så er formaliteterne omkring indsamlingen snart på plads - men hellere bruge tid på forberedelse end berige Skat med 40 procent af de indsamlede midler...
30. juni:
Tiden går, og den går hurtigt, er der nogle, der siger. Thomas Vogl ringede faktisk fredag forrige uge klokken 06.13 for at få en sludder om min situation. Det kan nok være, at den tyske grammatisk blev hevet hurtigt frem til forreste pandelap og hælene klappet sammen i en vis fart.
Siden da har jeg vendt de små grå frem og tilbage, for og imod at starte et behandlingsforløb i Frankfurt. Hen ad vejen har jeg søgt råd og oplysninger hos diverse fagfolk i blandt andet Kræftens Bekæmpelse, og som det ser ud lige nu - det kan være helt anderledes i morgen - så ender det nok med, at jeg tager ned og får en sludder med den gode dr. Vogl face to face i løbet af de kommende par måneder.
Samtidig ved jeg, at et pare rare mennesker er i fuld sving med at få styr på indsamlingen, men der går nok lige noget tid, inden den er helt klar.
12. juni:
Thomas Vogl i Frankfurt har allerede meldt tilbage, at han mener at kunne gøre noget. Han har bedt mig sende scannings-billederne. De bliver sendt af sted i morgen sammen med journalen. Og modsat sine svenske kolleger på Karolinska er det ganske kostenlos.
11. juni:
Forberedelserne til at starte en indsamling, hvis midler ubeskåret går til Karstens helbredelse er så småt i gang. Og det er nødvendigt: Jeg har i dag mailet frem og tilbage med Karolinska i Stockholm, der forlanger mellem 7000 og 10.000 kroner - heldigvis svenske - for ud fra min journal og scannings-billeder at vurdere, om de kan gøre yderligere for at slå kræftcellerne ihjel. Måske dækker diverse sundhedsforsikringer? Og hvad skal professor Thomas Vogl i Frankfurt mon have for ulejligheden?
9. juni 2009:
Jeg fik i går svar på kontrol-scanning nummer to. Svaret var, at canceren fortsat holder sig i ro, samt at næste scanning skal foretages i uge 33 med svar mandag den 24. august. Indtil da vil jeg sondere markedet ude i den store verden for at finde ud, om der er et tilbud til mig også. Det er for passivt at vente på, at kræftcellerne begynder at røre på sig igen, inden der bliver gjort noget yderligere.